Dette indlæg hænger sammen med indlægget "Tegning - slip "reglerne"
Udover de metoder til tegning jeg omtaler her, er det altid godt at bruge sin skitseblok, hvor man måske enklere og hurtigere, forsøger at tegne bevægelse og flow i et motiv. Det er med til at træne øje og hånd, så man bliver bedre, når man også går mere "i dybden".
Metode 1. Hvis du ønsker at tegne realistisk, er der flere metoder til at få proportionerne på plads. Tegner du fra RL (RealLife ;)) som fx. still-leben, blomster, landskab ea, kan du bruge din blyant, som målestok. Hold blyanten ud i strakt arm, knib eet øje i, og afsæt med tommelfingeren et udvalgt mål nede på blyantsskaftet - fx. bredden på et objekt. Dette mål, bliver dit "basismål". Du afsætter markering på dit papir, som skal udgøre dette mål. Herefter måler du fx. højden, hvor mange bredde-mål er højden ? Måske er højden 2½ gange større end bredden... sådan fortsætter du med at måle og optegne. Denne metode hvor du sætter markeringer, forhindrer også at du starter i eet hjørne, og pludselig ikke har papir nok til hele motivet ! En mulighed herefter er at se motivet i forenklede former. Fx. kasser, kuber eller rør. Et menneskehoved kan ses som en let modificeret æggeform (der står på hovedet)... Fordelen ved at se motivet på denne måde, er at få en fornemmelse af det 3-dimensionelle på det 2-dimensionelle papir. Efter opmåling optegnes motivet. Tegn med "lette", søgende streger mere end med en fast, hård streg. Det bliver også lettere at udviske, hvis du skal det. Lad hele tiden øjnene følge konturer og former på objektet, og tegn så langsomt, at du kan "nå at følge med i" hvad du egentlig laver. Hvor meget du vil tegne med blyanten, før du tegner/maler med farveblyanter er op til dig. Pas dog på, at blyantstregerne ikke tilsmudser farven. Du kan også lade den første tegning være skitse, og overføre den til et andet stykke papir med mere forenklede og rene streger. Dette indlæg fortsættes i "Tegning - metode 2. Fra fotos"
tirsdag den 17. juni 2008
Tegning - slip reglerne
Før du bruger farveblyanterne, skal du have en "grundtegning", hvis ikke der er tale om en skitsering i farver. For sådan kan farveblyanterne selvfølgelig også bruges ! Men dette og følgende 2 indlæg er skrevet lidt i protest. Protesten er "slip reglerne". Jeg har igennem årene fulgt flere tegnekurser, og der var 2 ting, der stort set altid gjorde sig gældende; udbudet var altid croquistegning og/eller still-leben. Og meget ofte kun det første. Take it or leave it. Nu er der ikke noget i vejen med croquistegning. Det er en rigtig god øvelse i at lære hurtig skitsering og træne øje-hånd samarbejdet. Samtidig er det en disciplin der giver god fornemmelse for proportioner og rum. Men - da jeg mødte en tegnelærer, hvor det var "okay" at bruge foto-forlæg, var det en kæmpelettelse for mig. Mine foretrukne motiver har altid været dyr, og de er helt fine at tegne fra RL (RealLife). Især når man træner skitsering - og det er meget vigtigt. Man lærer grundlæggende ting på den må de. Men til de dybere, detaljeorienterede tegninger - der flytter de dyr sig bare for meget ! Der kan desuden være bygninger, landskaber etc etc, du ikke lige kan have foran dig på anden måde end via foto. Så mit eget råd til andre, der kunne hænde at være i samme situation: Slip reglerne - for der er ingen regler! Ingen tegnelærer skal bestemme hvordan du skal tegne, og give dig dårlig samvittighed over "at snyde". For det er ikke at snyde at bruge fotos som forlæg for tegninger. Det er en metode og hjælp til realistiske, og detaljerede studier. Hav blot skitseblokken fremme indimellem, og læs de råd, jeg giver i 2 efterfølgende indlæg ;)
mandag den 16. juni 2008
Ny afstemning - Poll
Jeg har oprettet en ny afstemning (Poll) i højre sidemenu - almindelige eller akvarel farveblyanter ?
søndag den 15. juni 2008
"Hidden Beauty" - nyeste farveblyantsmaleri

"Hidden Beauty" er mit nyeste farveblyants-maleri.
Billedet er indsendt til en international konkurrence (on-line), så jeg er spændt på, hvordan dét går.
Det måler 22,4 x 32,8 cm, malet på Stonehenge papir (fåes desværre ikke i Danmark), og det tog omkring 41 timer at tegne og male.
Billedet er indsendt til en international konkurrence (on-line), så jeg er spændt på, hvordan dét går.
Jeg tegner og maler jo mest dyremotiver, men jeg er facineret af mange ting i naturen. Og åkander finder jeg meget spændende motiver. Ikke kun selve blomsten, men også alle de grønne, kraftige blade og "kander" der omgiver dem, og kontrasten i det mørke vand.
Dette er mit 3. åkande-motiv. Jeg har før malet et med farveblyant samt et i akvarel. De kan ses mit galleri: http://picasaweb.google.com/Le.Daugaard
Etiketter:
akvarel,
blomst,
farveblyant,
papir,
åkande
Two of a Kind - Jaguarer

Denne WIP (Work-in-progress) findes også på min A-Zoo Blog, men jeg tænkte, at jeg også ville vise den på dansk, her på farveblyant-bloggen.
"Two of a Kind" - jaguarer. Tegningen er 19x29 cm og på museumskarton, der kan tage mange lag farveblyant. Den tog mig 20 timer+ at male, og specielt den sorte tog mange lag farve.
Her er nogle trin af processen:

Jeg har tegnet kompositionen fra 2 forskellige billeder taget i zoo. Jeg har tegnet med kvadrering for bedst mulig præcision. Knurhårene er præget med en tynd metal strikkepind, før farven påføres.
Baggrunden påbegyndes først. Det skyldes, at alle farver påvirker hinanden. Hvis baggrunden males sidst, risikerer man, at selve motivets farver ser helt anderledes ud end da man først malede dem i forhold til det hvide papir !

Øjnene er meget vigtige, derfor valgte jeg at male dem som det første på dyrene. Jeg ønsker at vise lyset i kattenes øjne og de koncentrerede udtryk. Senere i processen ændrer jeg den sorte jaguars øje - her svarer det til referencefotoet, men jeg ønsker det mere åbent.

Jeg begynder på pelsen. Jeg har i forvejen testet nogle farvekombinationer, på et andet ark papir (samme type karton, da farven kan se forskellig ud ift. papir). Jeg lægger farvestrøgene i pelsens retning.

Bygger farver op...

Den plettede jaguars pels kræver færre lag end den sorte jaguars. Det er vigtigt at pletterne ligner pels, enten ved at overlappe den lyse pels med sort blyant eller lade den lyse farve "overlappe" de sorte pletter; i så fald males "negativt". Da farveblyanterne er delvis transperante, kan lyse farver ikke dække over mørke, som det fx. er tilfældet med pastelblyanter, som er opage (dækkende). Altså skal de sorte pletter have "huller", hvor den lysere farve lægges.
Etiketter:
farveblyant,
jaguar,
kat,
pastel,
wip
torsdag den 29. maj 2008
Tegninger
Et par kattetegninger. Begge tegninger har mange lag af mixede farver, for at opnå farvedybde og teksturer.
"Two of a Kind"
"Meditative Cat"
"Two of a Kind"
"Meditative Cat"
onsdag den 28. maj 2008
Forretninger der sælger farveblyanter
Det er jo egentlig meget rart at vide, hvor man kan købe de forskellige farveblyanter. Først og fremmest går jeg selv efter forretninger, hvor de sælger farveblyanter i løssalg. Ofte bruger man de samme farver igen og igen, og hvis de er købt i sæt, skal man så til at købe en hel æske når en enkelt farve er brugt op. Det duer ikke !
Derfor nævner jeg først, hvor blyanterne kan købes enkeltvis:
Alm. farveblyanter:
FaberCastell Polychromos: Aart de Vos (Århus), Architegn (Århus og Vejle), City Kunstnerartikler (Kbh.) , Gefa-art.dk
Caran d'Ache Pablo: Sjøreen (Århus), Juuls eftf. (Århus)
Derwent Artists: Hobbymageren (Skanderborg, har ikke alle farver), Tegnecentret (Kbh), Gefa-art.dk, pelima.dk (Odense)
Derwent Student: Sjøreen (Århus), pelima.dk
Stabilo: Vindelev-ramme.dk
Akvarel farveblyanter:
Faber Castell Dührer: Aart de Vos, City kunstnerartikler.
Caran d'Ache Supra: Aart de Vos, Juuls eftf. (Århus)
Derwent watercolor: Architegn, Sjøreen, pelima.dk
Sæt:
De ovennævte forretninger under løssalg, sælger som regel også samme mærker i sæt.
Alm. Farveblyanter
Derwent Studio: Sjøreen, maling.dk
Derwent ColourSoft: Hobbymageren, maling.dk.
Denne farveblyant er af nogle udnævnt til Karisma's efterfølger i Europa. Prismacolors fåes stadig i USA, hvor de er det helt store mærke. Karisma var samme blyant, men blev produceret i UK.
Talens Van Gogh: Elbæk papirhandel (Århus), Gefa-art.dk
Stabilo Ergosoft: På posthuse, Gads boghandel
Akvarelblyanter:
Derwent watercolor: Sjøreen, Dreampapers.dk, maling.dk
Stabilo aquarel: maling.dk
Talens Van Gogh; Gefa-art.dk
Hvis du har tilføjelser til min liste, må du meget gerne maile. Så vil jeg sætte dem på listen.
Derfor nævner jeg først, hvor blyanterne kan købes enkeltvis:
Alm. farveblyanter:
FaberCastell Polychromos: Aart de Vos (Århus), Architegn (Århus og Vejle), City Kunstnerartikler (Kbh.) , Gefa-art.dk
Caran d'Ache Pablo: Sjøreen (Århus), Juuls eftf. (Århus)
Derwent Artists: Hobbymageren (Skanderborg, har ikke alle farver), Tegnecentret (Kbh), Gefa-art.dk, pelima.dk (Odense)
Derwent Student: Sjøreen (Århus), pelima.dk
Stabilo: Vindelev-ramme.dk
Akvarel farveblyanter:
Faber Castell Dührer: Aart de Vos, City kunstnerartikler.
Caran d'Ache Supra: Aart de Vos, Juuls eftf. (Århus)
Derwent watercolor: Architegn, Sjøreen, pelima.dk
Sæt:
De ovennævte forretninger under løssalg, sælger som regel også samme mærker i sæt.
Alm. Farveblyanter
Derwent Studio: Sjøreen, maling.dk
Derwent ColourSoft: Hobbymageren, maling.dk.
Denne farveblyant er af nogle udnævnt til Karisma's efterfølger i Europa. Prismacolors fåes stadig i USA, hvor de er det helt store mærke. Karisma var samme blyant, men blev produceret i UK.
Talens Van Gogh: Elbæk papirhandel (Århus), Gefa-art.dk
Stabilo Ergosoft: På posthuse, Gads boghandel
Akvarelblyanter:
Derwent watercolor: Sjøreen, Dreampapers.dk, maling.dk
Stabilo aquarel: maling.dk
Talens Van Gogh; Gefa-art.dk
Hvis du har tilføjelser til min liste, må du meget gerne maile. Så vil jeg sætte dem på listen.
Abonner på:
Opslag (Atom)