Sider

tirsdag den 5. august 2008

Link !

Vil du have dit link på Farveblyanten ?
Dit site skal selvfølgelig først og fremmest indeholde farveblyantstegninger/malerier, men også gerne andre medier !
send dit link; mailadresse på http://le.daugaard.googlepages.com/a-zoo_dyretegninger
Skriv venligst: "Farveblyant link", som emne...

søndag den 13. juli 2008

Performance of Power - Løve

Min løve-tegning er færdig. Titlen er "Performance of Power" - jeg elsker titler ;)


Jeg synes, den er passende med den attitude han udstråler !


fredag den 11. juli 2008

Poll - stemte du ?

Bare en lille opfordring - hvis du ikke har stemt i de 2 Polls i højre menu... det ville være dejligt hvis DU også stemmer ;)

tirsdag den 8. juli 2008

Opdatering på Løve-tegning


Lige et opdatering af min løve-tegning.

Og jeg kan stadig lide papiret :) Jeg bruger som skrevet FaberCastell Polychromos og Derwent Artist til denne tegning. Der kan være stor forskel på hvor godt papir og farveblyants-mærke "passer sammen" !

onsdag den 25. juni 2008

Papir: Hahnemühle Nostalgie


Jeg har købt en blok med Hahnemühle Nostalgie papir, som jeg havde læst en anden farveblyantskunstner brugte. Da jeg først mærkede på papiret, syntes jeg det virkede noget tyndt (190 gr). Men det har vist sig, efter min mening, at være rigtig godt til farveblyant.

Det kan tage adskillige lag farve og det er let at udviske med batteri-viskelæder. Papirfarven har en svag gullig tone ift. til mange andre hvide papirer.


Blokkene fåes i flere størrelser og kan købes hos: Sjøreen, Århus (sjoereen.dk) ☻ Gefa-art.dk ☻ Kunstnerfarver.dk

Her kan du se tegningen, som jeg er i gang med på Nostalgie papiret. Hele løven bliver tegnet, og det er på A3. Jeg bruger FaberCastell Polychromos og Derwent Artist' farveblyanter. "Performance of Power" / Male Lion.

fredag den 20. juni 2008

Tip! - idebog

Lav en idebog. Jeg bruger selv en spiral-blok, ca A5 format. Heri skriver og tegner jeg de ideer til tegninger og kompositioner, jeg får.
Ideer har en tendens til at blive glemt over tid (også selv om du i nuet er sikker på at du kan huske dem), så det er en rigtig god ide, at få dem nedfældet, så snart de opstår.
Så får du en "bank" at kigge i, den dag du føler, at du ingen ideer har. Desuden virker det som om een ide fører til flere, så det er godt for kreativiteten.

tirsdag den 17. juni 2008

Tegning - metode 2. Fotos

Dette indlæg hænger sammen med de forrige 2 indlæg: "Tegning - slip reglerne" og "Tegning - metode !".
Hvis du ikke kan tegne fra RL som nævnt i "Tegning - metode 1", kan fotos være en hjælp.
Når du bruger fotos, skal du altid være opmærksom på, at kameraet lyver. Zoom vil presse motivet sammen, og ofte bliver der proportions- og vinkel-forvrængninger.Det er en af grundene til, at det også er vigtigt at tegne fra RL og skitsere.
Når du kender dit motiv, ved du også hvor billeder skal rettes op ! Med fotoet ved siden af tegnepapiret kan du bruge forskellige metoder til overførsel:
1. Frihånd. Med fotoet ved siden af/foran dig, tegner du med frihånd motivet op. Mål evt. med lineal for at sikre proportionerne. Jeg kan godt lide denne metode, når jeg finder den brugbar. Ved alt for komplicerede billeder, kan man evt. kombinere med en af nedenstående metoder.
2. At "trace" motivet. Altså direkte kopierer ved at lægge papiret ovenpå fotoet. Det er en metode, jeg kun bruger i nødstilfælde, da jeg ikke føler, at det giver mig oplevelsen af "selv at tegne". Men hvis noget i motivet er svært at tegne, du har meget travlt eller du kun er interesseret i farveprocessen, er det en mulighed. Også en mulighed, som mange professionelle tegnere bruger i vid udstrækning. Nogen har en projektor, hvor billedet forstørres op på en væg !
3. Kvadrering. Måske kender du det fra malebøger som barn. Et billede inddelt i kvadrerede felter, skal tegnes efter. Du kan enten lægge et transperant, kvadreret ark over fotoet, eller optegne kvadraterne på et print.Herefter tegnes kvadrater på papiret. Du kan forstørre din tegning ift. fotoet, ved at have 1-cm kvadrater på billedet og 2 cm kvadrater på dit papir. Nu tegner du kvadrat for kvadrat motivet på dit papir.Det er ikke helt så let og enkelt som det lyder - altså du får brug for at bruge øjnene og hele tiden måle afstande og vinkler. Du tegner bare små felter ad gangen. ELLER du tegner med hele motivet i tankerne og bruger dermed kvadreringen på en "løsere" måde.
4. Kvadrering - modificeret. En hurtigere og løsere metode end nr. 3. er at tegne felter således: Streg op fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne, samt modsat. Så du nu har et stort kryds over motivet. Herefter opdeles i 2 halvdele både horsiontalt og vertikalt.Det samme gøres på dit tegnepapir. Nu har du som i kvadreringen en optegning at holde dig til, når du skal vurdere proportioner og vinkler mv. Jeg synes også om denne metode, da den stadig tilfredsstiller "tegneren" i mig !