Sider

onsdag den 17. december 2008

Kalender 2009


Bordkalender
16 af Lene Daugaards tegninger/malerier samlet i flot 2009 bordkalender. A5 størrelse (148,5 mm x 210 mm). Trykt på kraftigt, blankt 250 gram papir og spiralbundet.Står på karton-bund. Dekorativ på skrivebordet, og en fornøjelse for dyrevenner gennem hele året.



søndag den 14. december 2008

Andet end farveblyanter

Jeg har pt gang i andre medier end farveblyanterne.
Er du interesseret i at kigge med så tjek; www.a-zoo.blogspot.com

torsdag den 6. november 2008

Eyes of the Wildernes I - Wolf

Her er et eksempel på farveblyant mixet med et andet medie; Inktense blyanter. Som det fremgår af navnet, er disse ink/tusch. De kan bruges som akvarelfarveblyanter. De giver dog meget mere farve end disse og er mere permanente.

Jeg vedhæfter et billede, hvor man kan se undermalingen af inktense blyanterne. Papiret er Artspectrum, egentligt et pastelpapir og meget groft, men sjovt at arbejde på.



mandag den 3. november 2008

Portrætter af kæledyr




Selv om det ikke kun relaterer til farveblyant, vil jeg lige nævne, at jeg igen har åbnet for portrættegning og -maling. Se venligst her, hvis du er interesseret i et portræt af dit dyr.

Bemærk - kommissioner er foreløbig lukket for første halvdel af 2009 !

onsdag den 1. oktober 2008

Burnisher og Blender (Glitning og Blanding)

Nye produkter til farveblyant !
Du kan nu hos både Gefa-art.dk og Hobbymageren, Skanderborg købe et sæt fra Derwent med såkaldt burnisher og blender samt viskelæder og blyantsspidser.
Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at prøve disse - indtil nu har jeg brugt Lyra's Splender til begge funktioner.... Denne har jeg ikke fundet i Danmark !
I Derwents udgave er der en opdeling. Her omtales Burnisher som hård og Blender som blød, og med forskellig virkning: Burnisher til at "smelte farven" og udglatte papiret. Blender til at mixe farver.
Det er dejligt, at butikker i Danmark også indfører disse værktøjer til os farveblyants-brugere !

onsdag den 17. september 2008

"Historien bag billedet"

Jeg har besluttet mig for at tilføje en lille "historien bag billedet" til mine fremtidige tegninger og malerier. Jeg har allerede gjort det i få sætninger ved et par tegninger, men vil gøre det til en mere permanent ting.Jeg håber du vil have fornøjelse af det "ekstra kig" i mine studier...Historierne vil kun blive postet på min blog A-Zoo og bliver derfor på engelsk.

tirsdag den 9. september 2008

ACEO kort

ACEO (Art Cards, Editions & Originals) bliver mere og mere populære.
Enhver har råd til kunst i form af disse små, nydelige kort (måler 64 x 89 mm).
De er populære som samlerobjekter, til samlealbum eller til indramning - enkeltvis eller mange i een ramme - som dekoration.
Indtil videre har jeg omkring 20 forskellige prints (i begrænset oplag) til salg.
Jeg planlægger også at tegne/male originale ACEO-kort i nærmeste den fremtid.
Mine kort kan ses her:
http://www.artcardswanted.com/artist.cfm?MID=1411
Danske købere, skal henvende sig via mail til mig. Kortene koster 19,50 kr. pr. stk. + porto.

Beskrivelse af mine kort: Artkort fra originale tegninger og malerier. Printet på hvidt, glat 230 grams kort. Titel og kunstnerens navn printet på bagsiden. Kort nr. (oplagsnr.) skrevet på bagsiden (copyright tegnet er ikke på kortet !).