Farveblyanter - nedsætte arbejdstiden

Sammenlignet med andre farvemedier er farveblyanter et "langsomt" medie. Der skal arbejdes i flere lag, og med den lille farve-spids man har til rådighed, tager det sin tid. Der findes dog flere måder at nedsætte tiden, hvis man ønsker det.

1) Farvet papir kan nedsætte tiden betydeligt hvis farven indgår som en stor/vigtig del af motivets farve.
2) Arbejder man på film, kan der ikke bruges så mange lag, og derfor dækkes hurtigere.
3) Nogle farveblyanter fåes i træ-løse udgaver og i "sticks" (ligner hårde pasteller). Disse kan farve bredere end den alm. blyant-stids.
4) Akvarelfarveblyanter, kan bruges som undermaling (og selvfølgelig også selvstændigt), de dækker hurtigere et område end traditionelle farveblyanter.
5) Opløse farveblyanten med fx. spritpen (se indlægget "Farvelægnings teknikker).
6) Sidestillede farver. Man kan lære sig, at lægge farver sidestillet og i knap så mange lag. For at resultatet ikke skal blive skitse-agtigt, kræver det en del øvelse og god farvesans.
7) Mix med andre medier. Farveblyant kan med fordel mixes med både akvarel, akryl, pastel mm.

Udviske farveblyant

Udviskning af almindelige farveblyanter er ikke altid lige let, men kan lade sig gøre i mange tilfælde. Remedier der virker, kan være;
1. Batteri viskelæder. Disse kan fåes til 20-30 kr. i boghandler og er rigtig gode. De skal have et blødt, hvidt viskelæder som indsats. Batteri-viskelæderet er det remedie, der kommer nemmest gennem farveblyantlag.
2. Blu Tack. En type "sticky stuff", som er beregnet til ophæng. Det er i gummiagtige stænger, som rives over og rulles ligesom knetgummi. Jeg fremhæver Blu Tack først, da det er meget bedre til formålet end de gule typer. Og bedre end knetgummi. Rul eller dup over det som ønskes udvisket. Husk at rulle farven ind i bluTack'en igen, så du ikke afsætter mere farve på papiret.
3. Frisket Film. Fås i kunstartikel-butikker. Det er en rulle med tynd film, som klæber på een side. Placer filmen på tegningen og pres/gnid med fx. siden af en ske, eller et modelleringsværktøj(bruges til keramik, kan fåes i plastic), så løftes farven af. Skal ofte gentages flere gange samme sted.
4. Tape, malertape. Brug et værktøj til at gnide som ved nr. 3.

Her på fotoet ses batteri-viskelæder, Blu Tac og Frisket film + modelleringsværktøj i plast.

Remedier, der virker dårligt:
1. Alm. "håndholdt" viskelæder. Det gnider sandsynligvis bare farven rundt.
2. Knetgummi (sammenlignet med BluTac)

Jeg finder, at gul farveblyant er det vanskeligste at udviske. Få lag er selvfølgelig lettere at udviske end mange.

Tip! - tjek proportioner

Hvis du er i tvivl om proportionerne er rigtige på din tegning, så test det ved at se den i et spejl. Der kan du meget tydeligere se, om noget er galt. Du kan også vende din tegning på hovedet, men jeg synes spejlbilledet afslører mest! Gør det allerede når du har din skitse/optegning, så du kan fange eventuelle fejl fra starten...

Tip! - farvestrips

Hvis du arbejder ud fra reference-fotos, og har svært ved at bestemme en farve, kan det hjælpe at lave farvestrips. Se foto; farverne er ordnet i "familier" og malet ud til kant så du kan lægge dem direkte på foto. Bemærk dog, at farverne kan syne forskelligt afhængig af papirtype, gælder især farvet papir..

Akvarelfarveblyant

Jeg har nævnt akvarel farveblyanten i indlægget Farvelægningsteknikker (12. april). Her lidt mere om dem. De opløses selvfølgelig med vand.
Akvarel farveblyant teknikker: Man kan enten farvelægge sin tegning og derefter opløse med en pensel med vand. Når man bruger denne metode, kan man se blyantens streger, hvis man ikke påfører farven meget ensartet. Det kan selvfølgelig også udnyttes som tekstur-effekt. Man kan også lave en "palet" på et stykke teknisk tegnepapir (halvgennemsigtig film-agtig papir). Her hentes farve med pensel og påføres papiret. Hvis penslen føres fornuftigt, giver det en meget ensartet farvelægning. Jeg synes også det er nemmere, at graduere farven med pensel. En tredje mulighed er at gnide direkte med en våd pensel på blyanten, men det har den ikke så godt af, så det bruger jeg aldrig.
Papiret man maler på, skal selvfølgelig kunne tåle vand, så akvarelpapir er bedst (se vejledninger under indlægget Papir mm).
Akvarel farveblyant kan bruges selvstændigt, men også som undermaling af alm. farveblyant. Farveblyant er langsomt at arbejde i, så undermaling er en metode til hurtigere at dække papiret. Indlæg om undermaling m. flere medier følger senere....

Stregtyper 2

Vertikale streger. Denne type er hurtigere at dække med en cirklen fra Stregtyper 1. Den kan bruges i få eller mange lag til dyb farveopbygning. Se filmen; Den første streg påføres ved at løfte blyanten for hvert strøg, mens den ved siden af påføres i en sammenhængende skribling. Nedenfor vises skravering, som overlægges i flere retninger. Husk at du også kan vende papiret, hvis en retning er svær at tegne i..

Stregtyper 1

Den første stregtype, jeg omtaler, er faktisk en cirkel. Ved at påføre farveblyant i små eller større cirkler - og i mange lag, opnåes en god og ensartet farvelægning. Selvfølgelig afhængig af, at du presser ensartet med blyanten. Denne streg er også god til at mixe farveovergange.
Her er en lille film, der viser "hvordan". Jeg bruger kun et let tryk i eksemplet:

Papir mm

Det er ikke sikkert, at det papir man evt. bruger til blyant, er godt til farveblyanter. Det skyldes bl.a. at farveblyant ofte kræver flere lag = papiret skal have mere "tekstur". Der er dog undtagelser, som nævnes nedenfor.
Man skal sikre sig, at papiret er syrefrit. Der kan bruges både hvidt og farvet papir. Mulige papir/karton typer:
Museumskarton (fx. Conservabarth). Bruges bla. til passepartou-karton, men er rigtig godt til farveblyant, og kan tage mange lag.
Akvarelpapir - fås i 3 typer; Rough - Koldpresset (fint) og Varmpresset (glat). De 2 sidstnævnte er nok mest egnet. Bl.a. mærkerne: Saunders Waterford, Fabriano 5 og Arches.
Tegnepapir med mindst 190 grams og ikke for glat. Man kan dog bruge farveblyant på glat papir, men det tillader ikke meget opbygning af farverne i lag.
Mi tentes: farvet papir. Det er ikke så kraftigt, men at det er farvet kræver så færre lag. Der er struktur i papiret, man kan evt. bruge bagsiden hvis man ikke kan lide det.
Pastelpapirer/karton: jeg har ikke selv prøvet disse til farveblyant endnu, men har set meget flotte, maleriske eksempler.
Transperant tegnepapir (fåes bl.a. i Architegn - arkitekternes forretning). Der må ikke være nogen struktur i papiret: Dette papir er helt glat og semitransperant. Det kræver at motivet opbygges uden for mange lag. Til gengæld kan man farvelægge begge sider.
Det er meget individuelt hvilke papir der passer til ens temperament. Man må prøve sig frem.

Farvelægnings teknikker

Farveblyant påføres for bedste resultat i lag. Få eller mange. Man kan godt bruge farveblyanter i enkelt-lag, men det giver et mere simpelt og skitseagtigt "look". Ved at påføre farverne lag-på-lag opnås en farveblanding. Farveblyanter er halvgennemsigtige, så farverne vil kunne ses gennem lagene og dermed give dybde og farverigdom. Farveblyant har naturligt et lidt granuleret "look" (meget afhængig af papirtype, som jeg vil skrive om i et senere indlæg). Hvis man ønsker et "glat" og mere malerisk look, kan farven presses ned i papiret vha. glitning. Man kan glitte med en hvid/lys farveblyant eller med en farveløs farveblyant. Almindelige farveblyanter kan også opløses med terpentin eller en farveløs spritpen, for det mest glatte look. Akvarel farveblyant opløses selvfølgelig med vand. Akvarel-typen kommer desuden kun rigtigt til sin ret, ved at opløses med vand. Akvarel farveblyant teknikker: Man kan enten farvelægge sin tegning og derefter opløse med en pensel med vand. Eller man kan lave en "palet" på et stykke teknisk tegnepapir (halvgennemsigtig film-agtig papir). Her hentes farve med pensel og påføres papiret. En tredje mulighed er at gnide direkte med en våd pensel på blyanten, men det har den ikke så godt af... På den lille film, kan ses glitning med farveløs farveblyant (Lyra Rembrandt Splender). Dette "smelter" farverne sammen:

Farveblyanten - lidt om mærker, brug og muligheder

Farveblyanter. Måske tænker du så på din barndoms skriblerier med farveblyanter eller farvekridt. Men farveblyanter er meget mere end bare egnet til børnetegninger. Der findes i dag både børnekvaliteter, studiekvaliteter og kunstnerkvalitet. De 2 sidstnævnte kan sammenlignes med akvarelfarver, hvor kunstnerkvaliteten overgår studiekvalitet mht. farveintensitet og holdbarhed (på den færdige tegning/maleri).
I USA og tildels England, er farveblyanten accepteret som et billedkunstner-medie på højde med andre medier. Begge lande har foreninger/societies med mange medlemmer. Der afholdes workshops, shows, konkurrencer, udgives medlemsblade, og der er forums, hvor farveblyantteknikker fremvises og diskuteres.
Der findes 2 hovedtyper af kunstnerfarveblyanter: almindelige og vandopløselige.
Af kendte mærker kan nævnes: FaberCastell Polychromos (alm.) og FC Dührer (vand). Derwent Artist, Colorsoft og Studio (alm.) og Derwent Watercolor (vand). Caran d'Ache Pablo (alm.) og Supracolor (vand). Stabilo Swann (alm.). Ergosoft (alm.). Lyra Rembrandt (alm.). De fleste af mærkerne har også børneblyanter, så læg mærke til hele navnet på produktet.
De vandopløselige kan selvsagt opløses med vand, og det er herved man opnår det bedste resultat med dem. De almindelige kan opløses med spritpen (man kan få farveløse), samt bl.a. en vædske, som hedder Zest-it. Dette giver et mere malerisk udtryk end at lægge farveblyanten på i lag.
Eksempel på farveblyant tegning: Portræt af Springer Spaniel: