Det er ikke sikkert, at det papir man evt. bruger til blyant, er godt til farveblyanter. Det skyldes bl.a. at farveblyant ofte kræver flere lag = papiret skal have mere "tekstur". Der er dog undtagelser, som nævnes nedenfor.
Man skal sikre sig, at papiret er syrefrit. Der kan bruges både hvidt og farvet papir. Mulige papir/karton typer:
Museumskarton (fx. Conservabarth). Bruges bla. til passepartou-karton, men er rigtig godt til farveblyant, og kan tage mange lag.
Akvarelpapir - fås i 3 typer; Rough - Koldpresset (fint) og Varmpresset (glat). De 2 sidstnævnte er nok mest egnet. Bl.a. mærkerne: Saunders Waterford, Fabriano 5 og Arches.
Tegnepapir med mindst 190 grams og ikke for glat. Man kan dog bruge farveblyant på glat papir, men det tillader ikke meget opbygning af farverne i lag.
Mi tentes: farvet papir. Det er ikke så kraftigt, men at det er farvet kræver så færre lag. Der er struktur i papiret, man kan evt. bruge bagsiden hvis man ikke kan lide det.
Pastelpapirer/karton: jeg har ikke selv prøvet disse til farveblyant endnu, men har set meget flotte, maleriske eksempler.
Transperant tegnepapir (fåes bl.a. i Architegn - arkitekternes forretning). Der må ikke være nogen struktur i papiret: Dette papir er helt glat og semitransperant. Det kræver at motivet opbygges uden for mange lag. Til gengæld kan man farvelægge begge sider.
Det er meget individuelt hvilke papir der passer til ens temperament. Man må prøve sig frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar