Sider

fredag den 11. april 2008

Farveblyanten - lidt om mærker, brug og muligheder

Farveblyanter. Måske tænker du så på din barndoms skriblerier med farveblyanter eller farvekridt. Men farveblyanter er meget mere end bare egnet til børnetegninger. Der findes i dag både børnekvaliteter, studiekvaliteter og kunstnerkvalitet. De 2 sidstnævnte kan sammenlignes med akvarelfarver, hvor kunstnerkvaliteten overgår studiekvalitet mht. farveintensitet og holdbarhed (på den færdige tegning/maleri).
I USA og tildels England, er farveblyanten accepteret som et billedkunstner-medie på højde med andre medier. Begge lande har foreninger/societies med mange medlemmer. Der afholdes workshops, shows, konkurrencer, udgives medlemsblade, og der er forums, hvor farveblyantteknikker fremvises og diskuteres.
Der findes 2 hovedtyper af kunstnerfarveblyanter: almindelige og vandopløselige.
Af kendte mærker kan nævnes: FaberCastell Polychromos (alm.) og FC Dührer (vand). Derwent Artist, Colorsoft og Studio (alm.) og Derwent Watercolor (vand). Caran d'Ache Pablo (alm.) og Supracolor (vand). Stabilo Swann (alm.). Ergosoft (alm.). Lyra Rembrandt (alm.). De fleste af mærkerne har også børneblyanter, så læg mærke til hele navnet på produktet.
De vandopløselige kan selvsagt opløses med vand, og det er herved man opnår det bedste resultat med dem. De almindelige kan opløses med spritpen (man kan få farveløse), samt bl.a. en vædske, som hedder Zest-it. Dette giver et mere malerisk udtryk end at lægge farveblyanten på i lag.
Eksempel på farveblyant tegning: Portræt af Springer Spaniel:

1 kommentar:

LindaS sagde ...

Dejligt med en blog om farveblyanter - flot tegning.