Sider

tirsdag den 22. april 2008

Udviske farveblyant


Udviskning af almindelige farveblyanter er ikke altid lige let, men kan lade sig gøre i mange tilfælde. Remedier der virker, kan være;
1. Batteri viskelæder. Disse kan fåes til 20-30 kr. i boghandler og er rigtig gode. De skal have et blødt, hvidt viskelæder som indsats. Batteri-viskelæderet er det remedie, der kommer nemmest gennem farveblyantlag.
2. Blu Tack. En type "sticky stuff", som er beregnet til ophæng. Det er i gummiagtige stænger, som rives over og rulles ligesom knetgummi. Jeg fremhæver Blu Tack først, da det er meget bedre til formålet end de gule typer. Og bedre end knetgummi. Rul eller dup over det som ønskes udvisket. Husk at rulle farven ind i bluTack'en igen, så du ikke afsætter mere farve på papiret.
3. Frisket Film. Fås i kunstartikel-butikker. Det er en rulle med tynd film, som klæber på een side. Placer filmen på tegningen og pres/gnid med fx. siden af en ske, eller et modelleringsværktøj(bruges til keramik, kan fåes i plastic), så løftes farven af. Skal ofte gentages flere gange samme sted.
4. Tape, malertape. Brug et værktøj til at gnide som ved nr. 3.

Her på fotoet ses batteri-viskelæder, Blu Tac og Frisket film + modelleringsværktøj i plast.

Remedier, der virker dårligt:
1. Alm. "håndholdt" viskelæder. Det gnider sandsynligvis bare farven rundt.
2. Knetgummi (sammenlignet med BluTac)

Jeg finder, at gul farveblyant er det vanskeligste at udviske. Få lag er selvfølgelig lettere at udviske end mange.

Ingen kommentarer: